Hvad er ukrudt egentlig?

Ukrudt er naturens værn imod bar jord, og alle de uønskede konsekvenser som bar jord indebærer for økosystemerne – forstyrrelse af mikrolivet, når solen bager på jordoverfladen, store mængder vand der fordamper fra jorden, næringsstoffer som udvaskes, erosion af overflademulden ved skybrud og frigivelse store mængder kulstof til atmosfæren. På den måde tjener de planter, vi kalder for ukrudt, et vigtigt formål i naturen. De myldrer op, der hvor der er behov for dem – der hvor jorden er bar.

I en selvforsynings- og køkkenhavekontekst modtages naturens hjælpsomme planter dog ikke altid med taknemmelighed over alle deres fortræffeligheder  – især ikke, hvis de konkurrerer med grøntsagerne. Man kan fra grøntsagsgartnerens perspektiv sige, at ukrudt er: uønskede vækster, der er så mange af, at de forstyrrer vores dyrkning og den ønskede beplantning.

Løsningen er imidlertid enkel – at dække jorden med ønsket beplantning. Det kan være hvad som helst – én-årige grøntsager som salater, bønner, ærter, rødbeder og kartofler….., flerårige grøntsager (permakulturbeplantning). Det kan være urter, stauder eller blomster. I min have gerne alle de ovenstående i mangfoldige blandingskulturer, der samtidig tjener som habitat for nyttedyr, og føde for bestøvere.

Forskellig vækster tiltrækker forskellige nyttedyr både over og under jorden og bidrager til jordsundheden i køkkenhaven. Er der bar jord i køkkenhaven, skal naturen nok sørge for straks at assistere med et levende jorddække – ukrudt 😊

Minimal jordbearbejdning – færre frø spirer

Når vi graver et hul, trækker en plante op af jorden eller fræser et stykke jord, kommer myriader af frø op af jorden. De har ligget nede i mørket og blot ventet på de rette spiringsbetingelser. Med det pludselige tilskud af lys og ilt skal der blot de rette temperaturer og en lille bitte smule fugt til for at alle de dejlige frø spirer lystigt frem.

I min køkkenhave høster jeg selvfølgelig rodfrugter og knolde, men ud over de nødvendige jordforstyrrelser er køkkenhaven fredet. Hvis jeg skal rydde et bed, der er færdighøstet, for eksempel for majs, kål, bønner eller ærter, skærer jeg plantedelen af lige under jordoverfladen.

Også når jeg høster, forsøger jeg at forstyrre jorden mindst muligt. Når jeg for eksempel høster porrer, der virkelig kan bringe store mængder jord med sig op, skærer jeg med min ”køkkenhavekniv” (en udtjent køkkenkniv) ned i jorden hele vejen rundt om porren, og på den måde kan jeg nøjes med at hive plantedelene op ad jorden. Når jeg udplanter bruger jeg et jordbor i den størrelse, der passer til potteklumpen på det der skal udplantes, og på den måde vækker jeg så få ukrudstfrø til live som muligt i processen.

Ved at anvende et jordbor laver jeg kun et hul der passer til potteklumpen på den vækst jeg skal udplante. Jordboret fungerer bedst når jorden er opfugtet. Hvis jorden er for tør, skvatter siderne på hullet sammen (foto: Mette Krull).

Ved så vidt muligt at undgå at grave og fræse jorden bliver ukrudtsfrøene i jorden. Det er således kun de frø der bliver spredt på jordoverfladen og frøene der ligger i overflademulden, der spirer frem, når forholdene er optimale for spiring.

Jorddække som effektiv beskyttelse

Alle de steder hvor jorden er bar og ikke dækket af levende planter, udlægger jeg et tykt lag jorddække. Egentlig er jorddækkets primære formål at beskytte og føde mikrolivet i jorden, og igennem omsætning at blive omdannet til humus i jorden, der kan holde på fugtigheden og giver jorden den perfekte jordstruktur og sammensætning, til mikro- og dyreliv. Jorddækket tjener samtidig som føde for de levende organismer og svampene i jorden, ganske ligesom de visne blade og døde planter ude i skoven tjener samme formål. Jorddækket kan bestå af græsafklip, tang, grøntsagstoppe, fåreuld, ukrudtstoppe, snittet halm, delvis omsat kompost og blade.

Rosenkål og cosmos med jorddække af halm ovenpå græsafklip fungerer fint som jorddække til at holde ukrudt nede indtil rosenkålene er så store at de bortskygger ukrudtet (foto: Mette Krull)

Hvor tykt skal jorddækket være?

Lige nu i maj måned er jorddækket fyldt med frø, både græsfrø og de let genkendelige mælkebøttefrø. For at undgå at alle disse dejlige livskraftige ressourcer fremspirer imellem mine grøntsager, er jeg ret omhyggelig med at udlægge jorddække i et tykt og tæt lag. ’Tykt nok’ er 10 til 12 centimeter, og jeg dækker hellere et mindre areal med nok jorddække end et større areal med et tyndere lag jorddække.

Gennem sommeren supplerer jeg løbende med nyt jorddække. Der vil være steder hvor jorddækket er blevet ’spist af jorden’ som min eftertænksomme svigerdatter bemærkede det, efter med et par ugers mellemrum at have hjulpet mig med udlægning af græsafklip i køkkenhaven. Det var en virkelig fin betragtning, og meget dækkende for de processer, der foregår under græsset, der forholdsvis hurtigt omsættes til næring og humus af mikro- og makrolivet i jorden. Græsset bliver ’spist’ af jorden og jorddækket skal fornys nogle gange i løbet af sommeren.

Andre steder har solsorte, pindsvin og katte omarrangeret jorddækket måske endda lånt lidt til redemateriale eller føde. Her supplerer jeg også med nyt jorddække, så dækket hele tiden er tykt og uigennemtrængeligt for lys.

Hvorfor er jorddække så effektivt imod ukrudt?

Hvorfor jorddække er så effektivt imod ukrudt er der en ganske simpel forklaring på. Dækket lukker alt lys ude, og uden lys er der ingen spirer der overlever den lange vej op i lyset. Det kan godt være frøene spirer, men de løber tør for energi inden de når op i lyset. Således er det også en god idé at vente med at udlægge jorddække indtil frøene er spiret, hvis man har sået frø som for eksempel gulerødder eller pastinakker direkte i jorden. Større frø og knolde har mere lagret energi og kan derfor nemmere komme op igennem udlagt jorddække.

Kartofler vokser op igennem et tykt jorddække af tang. Lidt forsinkelse må man påregne, hvis man vælger at jorddække inden kartoflerne er kommet op. Til gengæld er tiden der bruges på lugning minimeret.

Snegle under jorddækket?

Når jeg har bede med og uden jorddække, er det grøntsagerne i bedene uden jorddække, der først bliver ofre for snegle og andre fortrædeligheder. Det giver god mening, når man kigger på plantesundheden på de planter, der vokser henholdsvis med og uden jorddække, hvor de planter der vokser med jorddække har et kæmpe ’supportnetværk’ af svampe og mikroorganismer under jorden, er planterne, der vokser uden jorddække svagere i væksten, og mere tiltrækkende for ‘naturens skraldemænd’. Sådan fungerer planteverdenen præcis som de vilde dyr på savannen. Det er de svageste individer der står alene, som rovdyrene udser sig 🙈

Jeg har over årerne prøvet mange forskellige måder at dyrke køkkenhave på, også måder, der i stedet for et mangfoldighedsperspektiv har, hvad man kunne kalde, et ellimineringsperspektiv, hvor man søger at undgå forekomsten af enkelte typer af dyr – dem vi også kalder skadedyr.

For mig virker mangfoldighedsperspektivet bedst, både som tænkning og i praksis, men det er klart også det perspektiv der kræver allermest ’is i maven’. Et rigtig godt eksempel er snegle: jorddækket er et rigtig godt habitat for snegle, og de hygger sig gevaldigt nede i det fugtige mørke. Min erfaring er at sneglene trives så godt dernede, at de sjældent gider beskæftige sig med grøntsagerne, der vokser over jorddækket. Samtidig er alle sneglenes (og deres æg’s) naturlige fjender som pindsvin, skolopendere, frøer og tudser tilsvarende glade for at husere under jorddækket. Dermed er snegletrykket i køkkenhaven betydelig mindre end i det levende hegn blot få meter væk, hvor sneglene kan findes i bunker sidst på sommeren. For hvert år der går hvor den regenerative køkkenhaves økologiske balance bliver mere og mere komplet, er der færre og færre problemer med grøntsager der går til på grund af ‘skadedyr’.

Salat og kål, udplantet i begyndelsen af maj. Sidst i maj efter 2 måneders tørke, hvor køkkenhaven er holdt fugtig med vand og jorddække er bedet ikke luget endnu. Snegleskader ses der ingen af. Sneglene findes lige under jorddækket.

Med disse enkle greb, er de minutter jeg bruger på lugning i min have begrænset til at fjerne enkelte ekstra livskraftige og opportunistiske planter, der alt på trods vokser op igennem jorddækket og de små spirer, der kommer op i kanterne af bedene, hvor jorddækket ikke er så tykt.

Minimering af lugning er en rigtig fin sidegevinst ved at dyrke køkkenhave med stort fokus på jordsundhed og biodiversitet med de enkle regenerative metoder jeg anvender i min have.
Hvis du er interesseret i at læse mere om de regenerative metoder jeg anvender i haven er de indgående beskrevet i køkkenhavealmanakken Dyrk grøntsager året rundt. Jeg lægger meget vægt på at beskrive praksis, Dyrk grøntsager året rundt indeholder også en komplet helårs såkalender og illustrerede beskrivelser af grundlæggende teknikker som forspiring og rotationsdyrkning for en kontinuerlig høst, også fra den lille køkkenhave.

Læs mere om jorddække i artiklen Sådan får du en god start i køkkenhaven med jorddække