Jorddække er en effektiv metode til at begrænse fordampning af væske fra jorden, så fugtigheden bliver der, hvor planterne har brug for den, i stedet for at forsvinde op i atmosfæren.
Idet vi kun vander med opsamlet regnvand i min have, udgør jorddække en meget vigtig del af livet i køkkenhaven, og effektivt jorddække er afgørende for vores evne til at holde os selvforsynende med grøntsager året rundt uden brug af grundvand.
Jorddække foregår ganske enkelt ved, at organisk eller ikke organisk materiale lægges i et lag ovenpå jorden og derved dækker den til, som planternes blade ville gøre det i naturen, hvor ingen mennesker prøver at dyrke sine egne afgrøder i jorden.
Fordele ved jorddække
Jorddække reducerer fordampning
Jorddække hjælper med at reducere fordampningen fra jorden, hvilket betyder, at vandet i jorden bevares bedre. Især i begyndelsen af en grøntsagsplantes liv, hvor rødderne endnu ikke har etableret sig dybt i jorden, er den særlig følsom overfor udtørring. Det er som regel også her i foråret og den tidlige sommer, vi oplever perioder med meget solrigt, tørt og blæsende vejr, hvilket er hård kost for enhver lille ny grøntsagsspire.
Jorddække tilfører jorden næring
Organisk jorddække tilfører over tid næringsstoffer til jorden, som kan blive frigivet, når organisk materiale nedbrydes. Jo finere jorddække jo hurtigere nedbrydelse. Jo grovere og mere kulstofholdigt materiale jo længere tid tager nedbrydningen og jo mere nitrogen kræver nedbrydningsprocessen.
Jorddække forhindrer fremspiring af ukrudt
Jorddække er den absolut allermest effektive metode til at forhindre ukrudt i at spire frem. Det ukrudt der skulle risikere at spire op igennem jorddækket kan selv indgå som jorddække, hvis det ”høstes” og lægges ned ved siden af planterne ovenpå det eksisterende jorddække, eller jorddækket kan bestå udelukkende af ukrudt, der er høstet, inden det sætter frø.
Jorddække beskytter jordstrukturen
Jorddække beskytter jorden imod vind og vejr. Når jordens struktur ikke bliver banket i stykker af regn og slud øges porøsiteten i jorden og dens evne til at indeholde ilt forbedres – noget som især små nye spirer er helt afhængige af for at kunne lave nye rødder. Porøsiteten i jorden gør det også det lettere for planterødder at vokse nedad og trænge dybt ned i jorden hvor vand og næringsstoffer et til stede i højere grad end i de øverste jordlag.
Jorddække forhindrer udvaskning af næringsstoffer
Udvaskning af humus (erosion) og udvaskning af vigtige næringsstoffer forhindres når jorden dækkes. På den måde bevares næringsstofferne i jorden i stedet for at blive vasket ud i miljøet, hvor de gør skade på for eksempel vandmiljøet i stedet for gavn for planterne i haven.
Jorddække tiltrækker nyttedyr
Jorddække er eminent til at tiltrække nyttedyr som for eksempel orme, der kan hjælpe med at forbedre jordens struktur og tilføre næringsstoffer til jorden. Det tiltrækker desværre også snegle, men, som du kan læse mere om længere nede i indlægget, kan man godt få dette faktum til at arbejde til sin fordel.
Jorddække gavner alle dyr
Det er ikke kun os mennesker, der har enorm stor glæde af jorddække. Fugle og andre dyr er glade for jorddækkets fortræffeligheder, og det hører ikke til sjældenhederne, at jeg finder en sovende kat midt i eller ovenpå jordbærbedets jorddække, eller en solsort har endevendt jorddækket under kålene fordi de kan anvende materialerne til deres redebygning.
Organisk jorddække – hvad kan anvendes?
Lige nu er der heldigvis rig mulighed for at samle en masse dejlige materialer, der kan anvendes som organisk jorddække, og efterhånden som ens opmærksomhed skærpes på hvor store fordele der er ved jorddække, jo mere lægger man mærke til, hvor meget forskelligt materiale, der kan gemmes og anvendes som jorddække.
Materialer der fint kan anvendes som jorddække er: græsafklip, hækafklip, alle plantematerialer der ikke indeholder frø eller skadelige kemikalier, grov kompost, kaffegrums, fåreuld, snittet halm, halm fra halmballer og tang der er skyllet rent for det værste salt.
Materialer jeg ikke vil anbefale som jorddække er hø. Hø kan indeholde en hel del græsfrø, og er man endnu mere uheldig kan hø være forurenet med et pesticid, der slet ikke er til at spøge med for bredbladede vækster som for eksempel tomater og bønner.
Træflis
Hvis du for eksempel anvender træflis som jorddække, er det en god idé at sørge for at det ikke bliver blandet ned i jorden, hvor træflisen kan stjæle nitrogen fra jorden når det nedbrydes. Efter nedbrydning er træflis en fantastisk kilde til jordforbedring, og en måde at anvende træflis i haven på, kan være at anvende den grovere og træagtige træflis i gangene i køkkenhaven. Efter den har været igennem en eller to sæsoners omsætning kan den bruges i selve bedene som et lækkert og groft jorddække, der fungerer perfekt til at holde på fugtigheden.
Ikke-organisk jorddække
Ikke-organisk jorddække anvender jeg typisk, hvis der opstår en kort pause imellem 2 rotationer i køkkenhaven. Her kan planteskoledug eller sort plastik være et ret godt alternativ til at lade bedene ligge bare hen, og hvis jeg overhovedet kan, sørger jeg for at dække bedene med det samme de er tømt for én afgrøde og venter på en ny.
Vinterjorddække
Om vinteren dækkes de bede der ikke er dækket af levende jorddække med enten plastik eller planteskoledug, Dette jorddække er med til at accelerere omsætningen det organiske jorddække, der ligger på overfladen af bedet under planteskoledugen, og det gør at jorden bliver hurtigere tjenelig til at komme i om foråret, fordi jordstruktur og fugtighed er meget bedre i de bede der har været dækket, end hvis bedene havde ligget bare hen.
Både plastik og planteskoledug bliver genbrugt år for år. De er klippet i stykker der passer til bedene og lægges fast med mursten eller fliser. I skrivende stund har vi anvendt de samme stykker igennem alle de år vi har boet og dyrket her på Abild, og især planteskoledugen viser ingen tegn på at skulle skiftes ud på noget tidspunkt.
Forskellen på jorddække af plastik og planteskoledug er, at planteskoledugen er gennemtrængelig for vand, hvor plastikken udgør en lukket barriere, som vand ikke kan trænge igennem. Plastikken kan være fin at have i baghånden, hvis vinteren er særlig våd, og jorden virker for vandmættet.
Jorddække og snegle
Under jorddække er der både fugtigt, mørkt og lunt, kort sagt, de perfekte forhold for snegle. En fordel ved snegles måde at færdes i verden, og i vores køkkenhaver på, er, at de alle sammen foretrækker helt bestemte steder under jorddækket. Det er lidt som at være på charterferie eller spa-ophold, og den ene af jacuzzierne bare er den mest populære
På den måde, skal man bare lede indtil man finder bunken af snegle under jorddækket, og så har man sandsynligvis fået bugt med imellem 80 og 100 procent af sneglepopulationen i den del af haven.
Over årerne med konsekvent anvendelse af jorddække i køkkenhaven fungerer det endda som effektiv forebyggelse imod snegle. Jorddækkets andre beboere som skolopendere, tudser, frøer og pindsvin hjælper meget effektivt til at holde antallet af snegleæg, og dermed voksne snegle, nede på et minimum i køkkenhaven.
Hej yen.
Meget fin gennemgang af muligheder for jorddække. Bruger selv det i vid udstrækning. Der er dog efter mine erfaringer, et par forbehold.
1.For tidlig halmdække i jordbær bedene, kan give frostskader under blomstringen.
2.Jeg tager altid halmdækken af bedene et stykke tid før såning eller udplantning , for at varmen kan trænge ned i jorden. Halmdækket bliver trukket ud i gangarealet, hvor den i løbet af en vækstsæson bliver næsten omsat. Den halv omsatte halm fra gangene kommer tilbage på bedene inden vinter, med et nyt lag halm ovenpå.
Hej Søren
1000 tak for din kommentar, det er en super vigtig pointe, især for dem der bor i områder, der er længe om at varme op i foråret, eller i områder med meget ler i jorden. Jeg lader typisk jorddækket på jordbærrene ligge en over vinteren og topper op med nyt i løbet af april, på hvilket tidspunkt jorden er over eller omkring de 8 grader. Det plejer at fungere fint. Generelt har jeg aldrig problemer med for kold jord i den gravefri have, på det tidspunkt, hvor jeg ønsker at komme i jorden i foråret.
Hej Yen
Tak for at dele – meget spændende og inspirerede at følge dig.
Vi har haft halm fra halmballer på vores gange mellem bedene i år, men der spirer mange korn op. Skal vi benytte en anden halmtype? (Forarbejdet på anden vis)
Ukrudtsdugen du benytter – hvilken kvalitet er det og hvor har du købt den?
Vi venter med at klippe hæk så vi kan lægge det afklippede på bedene efter vi har høstet – kan vi lægge det afklippede hæk på bedene og så ukrudtsdugen hen over?
Dækker du jordbærplanterne over om vinteren og hvis ja, med hvad?
God søndag
Vh Stine
Hejsa Stine
1000 tak, og dejligt du følger med her. Se svar nedenfor:
Tak for at dele – meget spændende og inspirerede at følge dig.
Vi har haft halm fra halmballer på vores gange mellem bedene i år, men der spirer mange korn op. Skal vi benytte en anden halmtype? (Forarbejdet på anden vis) – SVAR: Jeg tror ikke du helt undgår det. Det er let at hive op, så jeg foretrækker det frem for hø med græsfrø, som kan være noget værre biks.
Ukrudtsdugen du benytter – hvilken kvalitet er det og hvor har du købt den? SVAR: det er fra en en-gros firma, men det samme fås ved Hededanmark. Der er ikke flere kvaliteter. Men det kan der måske godt findes, uden at jeg ved det. Jeg køber en rulle ad gangen på 100 meter, så det er ikke så tit jeg køber nyt 🙂
Vi venter med at klippe hæk så vi kan lægge det afklippede på bedene efter vi har høstet – kan vi lægge det afklippede hæk på bedene og så ukrudtsdugen hen over? SVAR: Ja, det er godt at gøre
Dækker du jordbærplanterne over om vinteren og hvis ja, med hvad? SVAR: nej
God søndag SVAR: rigtig god søndag til dig 💚 DBH Yen
Vh Stine
Hi Yen,
Er planteskoledug og ukrutsdug det samme?
Vh Julia
Hej Julia
Ukrudtsdug kan vist også være en tynd omgang fra byggemarkedet. Google: Mypex, landskabsdug eller planteskoledug
DBH Yen
Kære Yen. Jeg har lige været til dit foredrag i Vordingborg og hørt om dine Vinter grønsager. Det ærgrer mig jeg ikke fik spurgt til din årsrytme omkring jorddække. Du fortalte i dyrker 150m2 køkkenhave som jorddækkes med 10cm, dvs det er 15m3 jorddække om året, plus det ekstra til drivhuset og når der skal suppleres op efterhånden som det omsættes. Hvordan håndterer i det? Halm og hækafklip fx, bliver det snittet eller brugt som det er? Hvis i snittet det, hvordan gør i det?
Hej Michael
Tak for dit spørgsmål. Jeg dækker allermest med græsafklip, plantemateriale fra høst i køkkenhaven og visne blade. Af de 3 ting er græsafklip mit foretrukne jorddække. Vi slår og samler græs fra vores egne græsplæner, ligesom blade også samles i stor stil i efteråret.