Den regenerative køkkenhave i november

November er et godt tidspunkt at gøre status i køkkenhaven.

De fleste har nu sat hvidløgene, og har man ikke, så ved man i hvert fald godt i hvilke bede de skal stå.

De to bede dækket med plast er hvidløgsbede. Hvidløgene er ikke sat endnu, men bedene er klar. Man kan uden problemer vente med at sætte hvidløg til sidst i november måned. 

Således ved man også hvilke bede, der ikke skal være i anvendelse hen over vinteren. De bede kan med fordel jorddækkes og fungere som vinterhi og skjul havens dyr. Samtidig giver man bedene den allebedste jordforbedring og beskyttelse man kan forestille sig, og man forhindrer effektivt fremspiring af ukrudt i bedene.

Det er lige nu i november at bladene for alvor falder af træerne og en tur hen over græsplanen med slåmaskine og opsamler kan levere et dejligt jorddække.

Har man ikke en græsopsamler der også kan samle visne blade, kan man hurtigt få samlet en stor bunke visne blade med håndkraft hvis blot man har en rive og en trillebør ved hånden (Foto: Mette Krull)

Jorddække indeholder plantenæring, forbedrer jordstrukturen og skaber levesteder for pindsvin, tudser og frøer hen over vinteren.

Under jorddækket trives også en masse mindre dyr som skolopendere, bænkebidere og snegle og under jorden hygger regnormene sig sammen med alle de organismer vi end ikke kan se, som svampe og bakterier.

Jorddække i køkkenhavens bare bede

Efterhånden som jeg samler plantemateriale fra græsarealerne lægger jeg et tykt lag jorddække på alle bede i køkkenhaven.

Bare bede dækkes med et tykt lag plantemateriale, og herefter lægger jeg et stykke plast eller planteskoledug (ukrudtsdug), som holdes fast af mursten.

Jeg bruger mange mursten, så efterårsvejret ikke får fat i plasten og flytter rundt på det hele.

Både plast og ukrudtsdug har en rigtig lang holdbarhed, hvis man vælger en god kvalitet fra starten (plasten bør være UV-stabil), og hvis man undgår at plasten blæser rundt i haven, når den ikke er i anvendelse.

Planterester af buskbønner og cosmos dækkes med planteskoledug. Dugen er gennemtrængelig overfor vand, hvor et plastdække vil sørge for at regnen løber af plasten og ikke kommer ned i bedet. Hvilket materiale man anvender, kommer an på jordens behov. Er jorden fugtig og klæg (ler) kan plast være at foretrække. Er jorden sandet og tørrer hurtigt ud, kan man vælge planteskoledug. Har man i mange år dyrket uden at forstyrre jorden, vil jordstrukturen være så god, at det ikke gør nogen forskel hvilket jorddække du anvender. Jorden vil være rig på humus og dræne uden at tørre ud (foto Mette Krull)

Jorddække i bede med grøntsager

I de bede der stadig er beplantet med kål, spinat, rucola og salat, lægger jeg jorddække imellem planterne. Jorddækket holder en lille smule på jordvarmen her i efteråret og beskytter jordstrukturen i køkkenhaven imod slagregn og udvaskning.

Under jorddækket er der både levende rødder og henfaldende plantemateriale – meget lig i skovbunden, hvor økosystemet som regel er i fuldstændig balance.

De nederste blade på rosenkålene fungerer fint som jorddække under planterne. Jo finere jorddækket er, jo hurtigere omsættes det til næring og humus i jorden. Store blade som blade fra rosenkål, vil være lidt længere om at blive omsat. Til gengæld fungerer de rigtig fint som vinterhi for pindsvin (Foto: Mette Krull)

Vil du læse mere om de forskellige jorddækker du kan anvende i køkkenhaven, kan du læse mere i artiklen: Få en god start i køkkenhaven med jorddække

Færre snegleskader i planter med jorddække

I efteråret kan især agersnegle være hårde ved de grøntsager, der har bløde blade, som for eksempel salat og kinakål.

Jorddække imellem planterne reducerer markant hullerne i planternes blade, idet agersneglene og alle de andre af ’naturens skraldemænd’ hellere går om bord i det henfaldende plantemateriale, der ligger lige ved jordoverfladen end de går i gang med at spise de levende planter.

Grøntsager der har vokset i jorddække har ofte ikke så mange skader efter snegle som grøntsager der vokser i bar jord uden jorddække. Her er det vintergrøntsagerne i det uopvarmede drivhus, der står plantet i et jorddække af græsafklip.

Vil du vide mere om den regenerative køkkenhave, samspillet og den økologiske balance imellem os mennesker, dyrerne og grøntsagerne kan du læse meget mere om det i bogen ‘Dyrk grøntsager året rundt (Gyldendal 2024). Den kan lånes på alle biblioteker både som almindelig bog, lydbog og e-bog.

FAQ: Jorddække i køkkenhaven

Hvad kan jeg bruge som jorddække i køkkenhaven?
Visne blade, græsafklip, planterester som staude- og grøntsagstoppe, tang og uomsat kompost er alle gode materialer til jorddække.

Hvor tykt skal jorddækket være?
På bede, hvori der vokser kål eller andet fungerer beplantningen i sig selv som et levende jorddække. Derfor kan man med fordel nøjes med et tyndere lag plantemateriale på 5-10 cm. På bare bede kan du lægge et tykkere lag og dække med plast eller ukrudtsdug.

Hvad gør jeg med jorddækket til foråret?
Til foråret fjernes ukrudtsdug og eventuelt overskydende jorddække fra bedene. Småsnegle fjernes og bedet er klar til såning eller tilplantning uden gravning eller fræsning. Har man en meget tung og leret jord, kan man lægge et tyndt lag velomsat kompost ovenpå bedet før såning og udplantning. Jorddækket kan lægges på igen efter udplantning eller komposteres.

Kan jeg bruge plast eller ukrudtsdug som vinterdække?
Ja, især på bare bede. Det beskytter mod udvaskning af næringsstoffer og forhindrer fremspiring af ukrudt i bedet. Bede der har været jorddækket hele vinteren kræver nærmest ingen klargøring om foråret.

Hvordan påvirker jorddække snegle?
Organisk jorddække kan faktisk reducere skader fra snegle og bænkebidere, fordi de foretrækker det døde plantemateriale frem for levende blade.

I november er der ideelt set ikke noget bar jord at spore i den regenerative køkkenhave. I praksis kan det være svært, men ikke umuligt, at skaffe jorddække nok