Også i september kan du stadig så til vinterdyrkning. Både afgrøder som radiser og bladgrøntsager er nemme og kan nå at etablere sig i efterårets restvarme og derefter stå stabile gennem vinteren eller give en tidligt forårshøst. Det handler om at bruge kræfterne på de afgrøder, der tåler frost, vokser hurtigt og ikke er så attraktive for skadedyr.

Spinat er en af de afgrøder der trives i kulde, og vokser hurtigt, også i efteråret. Disse spinatplanter er fotograferet den 1. december. De er forspiret primo september, udplantet den 18. oktober og gav høst af friske blade og senere hele planter fra medio december til medio marts (foto: Yen Frydensberg Egebak)

Nedenfor finder du beskrivelser af nogle af de grøntsager, jeg sår og forspirer hvert år i september, og som du kan have succes med at dyrke som afgrøder til vinterdyrkning og sæsonforlængelse, hvis du er hurtig og kommer i gang med forspiring i begyndelsen af september. Kommer du først i sving i midten af september er der også her, fortsat gode muligheder for at have afgrøder, der kan høstes fra drivhuset i november, december og januar.

Hvis du er helt nybegynder i vinterdyrkning, vil du også have glæde af denne guide: Vinterdyrkning for begyndere – GUIDE

Minikinakålen Yellow Flower in the Snow tåler helt ned til 25 frostgrader. Sorten stammer oprindeligt fra asien, hvor vintrene bliver ekstremt kolde (foto: Yen Frydensberg Egebak)

Så salat til vinterdyrkning i september

Salat til vinterdyrkning og sæsonforlængelse sår jeg gerne i celleinddelte spirebakker. Jeg starter med at bredså en masse frø i en af cellerne for optimal fremspiring. Pas på ikke at overvande dine forspiringer, så drukner du frøene og de vil rådne i stedet for at spire.

Både kål og salat egner sig rigtig godt til bredsåning og prikling inden udplantning. Salatfrø kan godt være lidt svære at få til at spire, hvis såjorden er for våd. Ved at så mange frø sammen er der flere om at suge fugt til sig, og jorden i cellem bliver ikke så nemt vandmættet og sur, som hvis man nøjes med at så ét frø i hver celle. Her er det kål der er multisået i små celler (foto: Yen Frydensberg Egebak).

Efter fremspiring prikler jeg hver spire over i sin egen celle, og her står de indtil de har en pæn størrelse (se ‘pæn størrelse’ nedenfor). Herefter kan salatplanterne udplantes på friland eller i drivhuset. Der findes mange rigtig gode salatsorter der egner sig til vinterdyrkning, her er nogle af dem jeg dyrker fra år til år, hvis jeg kan skaffe frøene:  Winter Density, Roxy, Grenoble Red, Marvel of 4 seasons, Trocadero, Intred, Navarro, Dubya Dabble

Salatplanter med en fin størrelse til udplantning i drivhus eller på friland. De forreste er af sorten ‘Dubya Dabble’. Planterne er sunde og de vil klare sig godt hele vinteren under et overdække som drivhus eller en plasttunnel på friland (foto: Yen Frydensberg Egebak).

Spinat til vinterhøst – hurtig vækst ved septembersåning

Vinterdyrket spinat er virkelig lækkert og det er en af de vinterafgrøder der er meget hårdføre overfor frost. Spinat vokser støt og langsomt i kulden og efter den første nattefrost har planterne sendt sukker ud i bladene der bidrager til en nøddeagtig og sød smag.

Friland: Jeg foretrækker at forspire spinat i det tidlige efterår, frem for at så spinatfrøene direkte i bedene. Spinatfrø bliver hurtig gamle, så sørg for at have frø, der ikke er over 2 sæsoner gamle, hvis du vil være sikker på en god fremspiring. Jeg sår i celleinddelte spirebakker, ét til to frø i hver celle.

Sådan ser spinatplanterne ud, når de er klar til udplantning i september/oktober (foto: Yen Frydensberg Egebak).

Efter fremspiring kan småplanterne udplantes med passende afstand. Spinat der er plantet eller sået for tæt, kan have en tendens til at løbe i stok i stedet for at danne blade, især hvis de også er vandlidende, derfor giver jeg planterne god afstand (op til 20 cm) så de har plads til at udvikle sig til fuldvoksne planter, og holder bedet fugtigt.

Når jeg udplanter til vinterdyrkning udplanter jeg med god afstand til naboplanten. Det giver planterne mulighed for at etablere sig uden stress fra naboplanter, svampesygdomme som skimmel og meldug vil ikke så nemt angribe planterne (foto: Yen Frydensberg Egebak).

Udplantning kan ske både på friland og i drivhus. Nogle år kan man høste enkelte blade fra planterne før væksten i november/december går i stå og det kommende forår vil de overvintrende planter give en tidlig spinatafgrøde.

Vinterdyrket spinat forspiret i oktober som det ser ud i januar (foto: Yen Frydensberg Egebak).

Spinat kan også sås direkte på friland i hele september. Nogle år vil de uden udtynding nå at vokse til den størrelse, hvor man kan høste dem som babyspinat. Andre år vil de overvintre og kunne høstes i det tidlige forår.

Er du interesseret i vintersåning af spinat både på friland og i drivhuset kan du læse mere om det i artiklen Vinterså spinat i januar

Drivhus: De september-forspirede spinatplanter udplanter jeg i drivhuset forholdsvis tidligt efter fremspiring. Nogle år kan du høste i december/januar. Nogle år vil de overvintre sm småplanter der giver rigelig høst allerede fra sidst i februar/begyndelsen af marts.

Pasning: Spinat må ikke mangle vand. Da bliver de stressede og blomstrer. Vand både forspirede og direkte såede spirer godt i lune perioder i sensommer og det tidlige efterår.

Rucola til efterår og vinter – hurtig etablering efter septembersåning

Som det meste andet i køkkenhaven foretrækker jeg at forspire rucola til vinterdyrkning. Ved forspiring sår jeg flere frø sammen i én celle, og udplanter cellerne med flere planter i drivhus eller på friland. Rucolaspirerne er ikke så store når de plantes ud i september/oktober.

Rucola klar til udplantning i køkkenhave eller drivhus i september/oktober. Forspiret medio august (foto: Yen Frydensberg Egebak).

Friland: Rucola kan ligesom spinat sås direkte i køkkenhaven i september, men vær opmærksom på jordlopper, der elsker små nye rucolaspirer. Jeg foretrækker som nævnt at forspire og udplante, så mine spirer er blevet lidt større og har fået  lidt mere robusthed overfor både jordlopper og snegle inden udplantning. Jeg planter dem gerne lidt tæt (12-15 cm), da de septembersåede ikke altid kan forventes at blive fuldvoksne inden væksten går i stå.

Drivhus: De september-forspirede rucolaplanter kan udplantes i drivhus hurtigt efter fremspiring. De kan høstes allerede ca 30 dage efter udplantning. Jeg plejer at  høste de yderste blade, og lade planten vokse videre indtil jeg skal bruge rucola igen.

Pasning: Rucola må, ligesom spinat, ikke mangle vand. Da bliver de stressede og blomstrer. Vand både forspirede og direkte såede spirer godt i lune perioder i sensommer og det tidlige efterår.

Vårsalat sået i september – en robust vinterafgrøde

Vinterdyrket vårsalat er en lækker afveksling fra de bløde blade der kendetegner de fleste salater. De er nemme at vinterdyrke og ekstremt hårdføre over kulde. 10-15 graders frost rører dem ikke. De står nok og ser lidt sølle ud, men så snart temperaturerne er tilbage i plus, får de livskraften tilbage.

Jeg bredsår og prikler eller sår 2-3 frø i cellebakker med små moduler. Forvent en lidt langsommere fremspiring end for almindelig salat og asiatiske bladgrøntsager. Jeg foretrækker at dyrke vårsalat i drivhuset, fordi kvaliteten er bedre end hvis den dyrkes på friland, men har man ikke drivhus er det en ret god og meget hårdfør salat at dyrke på friland til overvintring. Da vil den give meget tidlig høst i marts/april måned. Så rigeligt, den bliver ikke så stor, en fin planteafstand er 8-10 cm.

Vårsalat der er meget klar til udplantning. De tåler en del stress inden de ‘stressblomstrer’ og er dermed en god begynderafgrøde til vinterdyrkning. Men generelt er jeg meget tilhænger af, bare at kaste sig ud i det hele – blomstrende vinterafgrøder kan også spises, og lyser så fint op i vintermørket (foto: Yen Frydensberg Egebak).

Septembersået vinterportulak (miners lettuce)

Endelig en der blot kan bredsås tykt i rækker. Vinterportulak er simpelthen en af de nemmeste afgrøder at dyrke om vinteren, og så har den en lækker frisk smag og sår sig selv villigt år efter år. Så den i drivhus eller på friland og glem alt om den, så har du, alt efter vejret høstklare planter i november/december. Sår du vinterportulak i september, spirer den som regel på 1–2 uger. Når dagene bliver korte og kølige i november–december, går væksten stort set i stå, men planterne overvintrer og skyder hurtigt igen i det tidlige forår

Har du først sået portulak i din have eller drivhus, har du glæden af det i mange år fremefter. Det spirer villigt år efter år, hvis blot et par planter får lov at sprede frø. De fine hvide blomster er ligesom resten af planten også spiselige og pynter i vintersalaterne.

Sareptasennep og andre bladsennepper forspiret i september

Sareptasenneper er en efterårs- og vinterafgrøde jeg elsker af dyrke. De har power både i smag og udseende, og de er findes i meget stor variation i farve og tekstur.

Sareptasennep spirer hurtigt ved forspiring i september, ofte allerede efter 3–7 dage. Ved forspiring sår jeg flere frø sammen i spirebakker med celleinddeling, og prikler umiddelbart efter fremspiring. Efter prikling tager væksten hurtigt fat og planterne er klar til udplantning allerede efter 2-3 uger, hvis de har været beskyttet med insektnet imod skadedyrsangreb.

Du kan begynde at høste små blade til salat efter 3–4 uger, mens fuldt udviklede blade er klar efter 7-8 uger.

Sorter af sareptasennepper jeg dyrker igen og igen er: Amsoi Red Giant (og Amsoi Green), Osaka puple, Frizzy Joe, Wasabino, Green in Snow, Rouge Metis (fligede blade), Crimson red (meget rød).

Andre gode grøntsager der kan sås i september til vinterdyrkning

Andre gode grøntsager, der kan startes i september er:

• Koriander (calypso)
• Beder
• Daikon 
• Majroe
• Komatsuma
• Løg 
• Hvidløg til grønne hvidløg

Som du ser er der stadig rige muligheder for at dyrke lidt lækkert vintergrønt i have og drivhuse, men vinduerne lukker sig generelt hurtigt i efteråret efterhånden som dagene bliver kortere. Vent derfor ikke for længe med at komme i gang med septembersåningene. Misser du septembersåningerne, er der heldigvis også i oktober og november muligheder for at så afgrøder i haven. Da sår du med fokus på meget tidlig høst i det tidlige forår. Her er blandt andet gulerødder og hestebønner på listen over hvad der kan sås. Se den fulde liste i kapitlet ‘Oktober’ i ‘Dyrk grøntsager året rundt’, hvor du også kan finde den komplette såkalender til vinterdyrkning i have og drivhuse.

De nævnte afgrøder overlever fint frostperioder med ganske lidt beskyttelse. Læs mere om hvordan jeg beskytter min vinterafgrøder imod langvarig og hård frost, og meget svingende dag/nat-temperaturer i denne artikel: 4 tips til frostbeskyttelse

Vinterdyrket pak choi, Green Stem (foto: Yen Frydensberg Egebak)

Ofte stillede spørgsmål om vinterdyrkning i september

Når man er interesseret i hvad man kan så i september, opstår der ofte også andre spørgsmål. Nogle af disse har jeg samlet her:

FAQ — Vinterdyrkning: hvad kan du så i september?

Kan man stadig så og forspire i september til vinterdyrkning?
Ja. Hurtige bladgrøntsager som salat, spinat, vårsalat, vinterportulak og bladsennep, og forskellige radiser og daikonradiser kan stadig sås og forspires i september med gode resultater.

Hvilke afgrøder er de nemmeste at så direkte i september?
De mest stabile er spinat, rucola og bladsennep — de spirer i efterårsvarme og tåler kulde.

Skal september-såninger dækkes med fiberdug eller plast?
Septembersåninger skal ikke dækkes med fiberdug eller plast, med mindre der kommer en periode med frost eller meget køligt vejr i den tidlige etableringsfase

Hvorfor er september et godt tidspunkt til vinterdyrkning?
Fordi jorden stadig er varm nok til hurtig fremspiring, mens dagene allerede bliver kortere. De kuldeelskende afgrøder som bladgrønt, kål og radiser når at etablere sig i efterårsvarmen, og går derefter i “pause” henover vinteren, hvor de blot holder sig levende og kan høstes gradvist.

Kan jeg høste hele vinteren, eller først til foråret?
Det afhænger af klimaet og om afgrøden er forspiret eller sået direkte. Septembersået spinat, portulak, rucola  og bladsennep kan høstes løbende gennem vinteren, mens direkte sået koriander og salat typisk spirer og overvintrer og giver en hurtig forårshøst, når lyset vender tilbage. Forspirede og udplantede af samme slags vil være større og hurtigere høstklar, fordi de kan sættes med større afstand.

Er det nødvendigt med drivhus for at lykkes med september-såning?
Nej. Drivhus og mistbænk øger forsyningssikkerheden i kolde vintre, men mange september-såede bladgrøntsager, som spinat, rucola og bladsennepper klarer sig fint i frilandsbede, især i læ og med evt. enkel fiberdug som beskyttelse i kolde perioder

Hvilken bedtype er bedst til vintergrønt sået i september?
Et veldrænet bed som et højbed eller jordbede, der er dyrket med minimal jordforstyrrelse vil være at foretrække til vinterdyrkning af septembersåede afgrøder. Gerne et beskyttet sted, men med et godt luftskifte, der forebygger spredning af råd og skimmel.

Vinterdyrkede grøntsager fra tunnelvæksthuset høstet medio januar (foto: Yen Frydensberg Egebak)