Græskar og Squash er bare helt fantastiske at dyrke fra frø. Man kan få myriader af forskellige varianter, størrelser og farver. Nogle er kæmpemæssige monstrøse græskar og andre er mere ”personaliserede størrelser”, der passer godt til den lille familie eller én person. Nogle er saftfyldte og friske andre helt nøddeagtige og faste i smag og struktur.

Blue Hubbard, Sweet Dumbling og Trombochinos og Musquée de Provence

Der findes utallige tips og tricks der knytter sig til nærmest hver eneste plantefamilie og grøntsag der findes i verden, og specielt som ny køkkenhave-ejer, kan det være super svært at gennemskue hvilke der virker, og hvilke der ”bare” er reminiscenser fra gamle dage, eller en tid hvor både klimaet og tiden var en anden.

Derfor har jeg samlet 6 tips nedenfor, som jeg igennem årerne er kommet til at stole på og praktiserer, og som hjælper mig til at have succes med græskar og squashdyrkning fra frø år efter år. Samme tips kan overføres til alle frø af Cucurbitaceae-familien som også omfatter meloner, agurker og kalabasser. Kalabasser skal dog sås noget tidligere en de resterende, hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at få frugter på dem, og de er meget varmekrævende.

Kalabas “Birdhouse gourd”, forspiret i januar

Hvornår plantes græskar ud?

Græskar er generelt varmeelskende vækster og således er ikke glade for at blive sat ud på friland før temperaturen ligger stabilt imellem 10 og 13 grader grader om natten.
I flere år havde jeg den ”regel” at mine græskar og squash først blev sat ud på friland i begyndelsen af juni eller helt specifikt den 11. juni. Så vidste jeg, at jeg skulle tage fri for arbejde og plante græskar på denne dag, uanset, hvad der ellers skete i verden omkring mig.

Squash og græskar plantes i fiberdug i maj eller juni alt efter vejret den pågældende sæson

Nu kigger jeg på vejret og spørger min ”fornemmelse for sne” til råds, og ofte er vi nærmere i midten eller slutningen af maj, når de første græskar plantes ud. Med et udplantningstidspunkt i maj eller først i juni passer det meget godt at så sine squash og græskar i slutningen af marts eller begyndelsen af april.

6 TIPS til succes med græskar og squash

1. Forspiring lunt

Jeg forspirer altid mine græskar og squash. De foretrækker sammen med agurker og meloner af spire ved 22-28 graders varme. Har man ikke så varmt et sted, kan en varmemåtte med undervarme gøre underværker for en optimal fremspiring af frøene.

2. Så frøet på kanten

Græskarfrø kan med fordel sås på kanten i stedet for på den flade led. På den måde undgår man, at der samler sig vand på overfladen af frøet, der i værste fald kan lede til at frøet rådner, inden det når at sende spire og rødder ud i jorden. Frøet trykkes ned i dobbelt dybde af sin egen størrelse

Græskarfrø sås på kanten til forspiring og derved formindskes risikoen for at frøet rådner inden det når at spire

3. Så i hver sin potte

Græskar og alle de andre i samme familie vil gerne have lov til at ha’ sine rødder i fred. Det betyder, at det er en af de vækster, der har det bedst i sin egen potte, så man ikke skal skille rødderne fra hinanden ved udplantning. Man kan godt slippe afsted med at skille 2 græskarplanter ad, men de er bestemt ikke glade for det, og man risikerer at sætte planten en del tilbage, især hvis man deler dem lige inden udplantning.

Squash der vokser i sin egen potte lider ikke så nemt af chok, når den plantes ud. Dette gælder generelt for alle planter, men særlig for Cucurbitaceae-familien

4. Sørgemyg og græskarspirer

Græskarfrø kan være meget udsat for at lide under svampeangreb afstedkommet af sørgemyg hvilket er rigtig træls, fordi græskarfrø som regel ikke er hverken billige eller nemme at samle frø fra fordi de krydser sig, derfor sørg for at holde fremspirende græskar og andre fra Cucurbitaceae-familien væk fra sørge-myg, hvis det overhovedet er muligt.

Squash med typiske skader fra et stort sørgemygangreb

5. Knib de første hanblomster af

Det her tip praktiserer jeg kun på den plante, jeg gerne vil ha’ til at gi´ de tidligste squash, for jeg synes egentlig det er synd og skam at knibe blomster væk, specielt fordi bierne er så glade for squashblomster. De første 7-9 blomster på squashplanten er som regel hanblomster. De kendes ved at sidde på en tynd stilk uden frugtanlæg.

Hanblomsten kendes ved at sidde på en tynd stilk uden frugtanlæg

Først efter noget tid begynder squashplanten at producere hunblomster, som er dem der giver frugt. Disse kendes ved at der allerede når blomsten dannes sidder et lille frugtanlæg bag ved blomsten. Knibes de første hanblomster af planten vil planten hurtigere begynde at producere hunblomster og dermed hurtigere danne frugt.

Hunblomst på sommersquash “Soleil”. Den gule fortykning bag blomsten er et frugtanlæg

Det er dog vigtigt altid at lade nogle enkelte hanblomster sidde på planten, så det er muligt for hunblomsterne at blive bestøvet når de endelig dannes.

6. Plant på en høj og undgå snegle

Dette er en sandhed med modifikationer, for snegle undgår vi aldrig helt, men ikke desto mindre er det sidste tip faktisk, i min optik, det allerbedste af dem alle, da det afføder så mange fordele, at jeg lever med at det indbefatter brug af planteskolevæv (ukrudtsdug), som absolut ikke er det allermest klædelige i enhver have.

Det kom sig egentlig af, for efterhånden år tilbage, at jeg ikke havde plads i min køkkenhave til alle de græskar jeg havde forspiret, og der var varianter iblandt, som jeg bare så inderligt gerne ville dyrke. Jeg havde året før eksperimenteret med at plante overskydende græskar i jordbunker i græsset, hvilket resulterede i den største og allermest varierede population af snegle vi endnu havde set i vores have på Abild og absolut ingen græskar.

Dette år smed jeg således et stykke planteskolevæv ud på græsset, brændte et hul med ukrudtsbrænderen og forsøgte at lave et plantehul ned i leren under græstørven, hvilket var komplet umuligt. Så lavede jeg i stedet en høj ovenpå hullet i dugen. Jeg dækkede hullets kanter helt, så ingen snegle kunne komme kravlende ud under dugen og plantede græskarplanten i komposthøjen ovenpå hullet.

Squashplante plantet i en høj af kompost i planteskolevæv med huller til rødderne

Jeg vandede så godt det lod sig gøre, jorddækkede med græsafklip og glemte i øvrigt alt om græskarrene og squashene i bunden af kirsebærhaven indtil en dag i begyndelsen af juli. Squash og græskar havde næsten dækket planteskoledugen og der var blomster og frugter og ikke skyggen af en snegl i sigte.

Græskarrene breder sig hurtigt og skjuler planteskoledugen

Græskarrene får på denne vis et gevaldigt forspring i forhold til sneglene fordi sneglene er tvunget til at forcere planteskoledugen for at komme ind til squashplanterne, og først i juli begynder vi at gå runder i græskarhaven for at snuppe de enkelte snegle der måtte være kravlet ind fra siderne.

Det år høstede vi så mange græskar og squash, så familie, venner og naboer også var selvforsynenede med græskar og squash på lige fod med os. Vi vandede stykket 2 gange hen over hele sommeren og leren under dugen viste sig at være det perfekte plantemedium for rødderne selv at finde ned i, når først de har fået fat i komposten ovenover hullet.

Græskarstykke (og majs og kartofler og jordskokker) med planteskoledug inden der plantes. Stykkerne genbruges år efter år og flyttes i et nyt mønster. Nemt “sædskifte”

Fra 6-10 planter høster vi hvert år 100-vis af kilo græskar og vintersquash fra jordstykket med planteskoledug, uden at bearbejde jorden eller slide os selv i stykker med lugning og hakning af ukrudt.