I morgen varsler DMI snestorm og dagsfrost flere dage i løbet af ugen. Hvad gør vi med de forspirede planter, der allerede står i drivhuset?

Alt efter hvor sent frosten rammer, kan den vare fra enkelte timer til flere dage med dagsfrost. Det er super ærgerligt, hvis man allerede har sat forspirede grøntsager og blomster ud i et uopvarmet drivhus at se dem bukke under for kulden. Heldigvis er der ting vi kan gøre, og det behøver det ikke være tiltag, der gældsætter os.

Jeg dyrker og høster grøntsager fra have og drivhuse året rundt, og ønsket om sæsonforlængelse og tidlige, hjemmedyrkede grøntsager, har givet mig flere års erfaringer med frostsikring af små kuldefølsomme planter i det tidlige forår. Jeg har prøvet en masse forskellige tips og tricks, både dem der virker, og dem der ikke virker for mig. Disse 4 tips (uden brug af elektricitet) er dem, der har virket bedst for over årerne, og som jeg selv benytter mig af, når temperaturen falder til under frysepunktet.

Det koster en lille smule besvær, når vi skal dække og afdække igen, og det er selvfølgelig en personlig afvejning, om man synes det er besværet værd. Jeg er ikke i tvivl om, det for mig er besværet værd, når jeg ved, hvad der kommer ud i den anden ende, nemlig skønne, tidlige økologisk dyrkede grøntsager af egen avl.

Beskytter drivhus imod frost?

Ofte har vi et drivhus, drivbænk, polytunnel, højbed med plastik over, til beskyttelse af vores forspiringsplanter, tidlige kartofler og måske endda en tomatplante eller 2. Jeg har selv 2 drivhuse med 8 mm poly i det ene og drivhusglas i det andet. Derudover har jeg en 96 m2 stor polytunnel med åbne højbede.

Bedene i polytunnellen dækket med et enkelt lag 19 grams fiberdug efter en nattefrost på -1

Nogle gange kan vi foranlediges til at tænke, glas eller plastikfolie i sig selv giver beskyttelse imod frostpåvirkning af vores forspirede planter. Det er imidlertid ikke rigtig tilfældet. Når nattefrost rammer, er klart glas eller plastik i sig selv ikke nok til at beskytte imod frost. Der skal mere beskyttelse til.

Det kan blive en herlig nørdet forklaring om varmeenergi, udstråling og vand versus luft, og det kan også blive en meget enkel og hurtig ”4 skud fra hoften” – gør sådan her, og dine småspirer vil sandsynligvis overleve et par nætter med frost. Jeg prøver med en god blanding, da jeg selv kan værdsætte begge tilgange 😉 Hvis du gerne vil læse mere indgående om, hvilke vækster jeg har i drivhuset lige nu, og hvor meget kulde de hver især tåler, kan du læse mere i indlægget: Frostnætter i drivhuset og forspiringsplanter

1. Vand dine bede og potter inden frosten rammer

En rigtig nem måde at hjælpe planterne med at holde varmen på, er at give dem en grundig vanding, inden der kommer dage med nattefrost, især hvis solen skinner om dagen, og der dermed kan lagres varme fra solen i den våde jord. Den våde jord vil optage varmeenergien fra solens stråler om dagen, hvilket planterne, der vokser i jorden eller som står ovenpå jorden i potter, får glæde af om natten. Jorden må ikke være frossen, når vanding påbegyndes, fordi vandet ikke trænger ned i allerede frossen jord.

Udplantningsplanter vandes inden en frostnat i tunneldrivhuset

2. Beskyt planterne om natten

For at holde på den varme, der ellers vil udstråle i verdensrummet i løbet af natten, er det en rigtig god ide at dække planterne i drivhuset med fiberdug. Hvert lag fiberdug er en ekstra beskyttelse og jeg veksler imellem 1-3 lag af den tynde fiberdug på 19 gram/m2. Man kan også købe en tykkere frostdug på 30 gram/m2. Jeg har begge typer, og begge fungerer fint. Jeg foretrækker at holde mig til den tyndere udgave, og så dække med flere lag, men det er en smagssag.

Jeg vil advare imod at købe den allerbilligste fiberdug fra byggemarkederne. Den er simpelthen så tynd, at den falder fra hinanden i små stykker allerede efter første sæson, hvilket både er træls og super uvenligt imod naturen og miljøet. Ved meget kolde nætter, kan fiberdugen suppleres med et tykt tæppe, en kasse eller baljer kan anvendes som frostbeskyttelse hen over planterne. Der er masser af rum til kreativitet i overdækningsafdelingen 😊

Hvis overdækningen er lystæt, er det afgørende, at det bliver taget væk igen om dagen, så planterne kan få glæde af dagslyset, og jorden kan suge varmen fra solens stråler til sig.

3. Ikke for meget eller for lidt luft under overdækket

Især ved let nattefrost, når du kun dækker med et lag fiberdug, er det super vigtigt, at dugen ikke rør ved bladene på de planter, du ønsker at beskytte. Jeg plejer at anvende nogle lette metalbuer eller plastik elektrikerrør (de er billige og holder i mange år, hvis man køber dem, der er UV-bestandige) til at holde dugen svævende over planterne.

For ikke at få for meget luftmasse under den øverste dug, synes jeg tit den allerbedste frostsikring består i, at lægge en tynd fiberdug løst over planterne og derefter dække hele bedet med fiberdug, hen over buerne. Det ekstra lag fiberdug kan også lægges over nogle plantepinde for at holde det svævende over bladene. Hvis dugen rør planterne, er der større risiko for, at der forekommer frostskade der hvor dugen rør planten. Især tidlige kartofler bryder sig ikke om at få frost på bladene.

Tynde vækstbuer sættes så tæt på planterne som muligt så fiberdugen ikke rør planterne. Løst ovenpå planterne lægges endnu et lag fiberdug, hvis det bliver meget frost eller hvis der står kuldefølsomme planter i bedet.

4. Hvis skaden er sket og der er synlig frost på bladene

Spinat er en af de planter der tåler nattefrost. De sænker frysepunktet ved at pumpe sukker ud i bladene i koldt vejr. Derfor er det ikke nødvendigt at vande spinat om morgenen efter frost. Spinat der har fået frost er sød og lækker og en delikatesse i det tidlige forår

Nogle grøntsagsplanter klarer fint at få frost på bladene og andre gør bestemt ikke. Dem der ikke tåler den mindste smule frost er for eksempel kartofler, squash og tomater. Særlig sidst på foråret kan vi sagtens være uheldige af få et par frostmorgener. Det kombineret med arbejde, madpakke-smørring og livet generelt, er som regel der, vi ikke lige får dækket kartoffelbedet om aftenen inden sengetid.

Hvis vi om morgenen kan nå ud inden solens stråler rammer de frosne blade og cellevæggene eksploderer, og slår bladet ihjel (ja det er barske løjrer), så kan vi begrænse skaden ved at vande de frosne blade. Typisk vil det være lige, når man står og skal på arbejde, så det kan være en rigtig god idé at være forberedt med en vippevander på en timer, så opgave blot består i at tjekke om kontakten er tændt.

Det er en hårfin balance, om dette trick virker, og som oftest bøvler jeg ikke med det, men har man et helt bed med nye kartofler, der har fået en snert af frost, er det bestemt værd at forsøge at redde dem på denne måde. Frostskade på bladene sætter generelt væksten tilbage i planten og den tidlige kartoffelhøst, vi har gået og glædet os til kan godt sættes en uges tid tilbage, hvis toppen bliver frosset tilbage.

Allerbedst er det faktisk at kunne vande med forstøver igennem de timer, hvor det er frostvejr, som man gør det i vinmarker og frugtplantager. Det er bare slet ikke en mulighed for mig og de fleste andre hobbyavlere, og jeg prøver altid at dække mig ud af problemerne i første omgang, men har man remedierne og ressourcerne til det, er denne metode mere virksom, end at vande om morgenen efter frosten har ramt planterne.

En anden rigtig virksom måde at frostsikre sine afgrøder på i det tidlige forår kan være at etablere et varmebed. Hvordan man gør det, og hvordan det fungerer kan du læse mere om her:

Etablering af varmebed