Ingefær er en af de afgrøder, der er fantastisk at dyrke, både for sjov og til selvforsyning. Den kan med stor sikkerhed og udbytte dyrkes i drivhus og med mindre udbytte på en beskyttet vokseplads på friland.
Særlig hvis man har et drivhus, der kan rumme både alle de dejlige tomater, meloner og agurker og stadig levne et hjørne til Ingefær, kan man med stor succes og en lille arbejdsindsats, dyrke sin egen ingefær. Den kræver nemlig ikke særlige meget plads at vokse på, men du skal i gang med forspiring allerede i januar/februar for at få et godt udbytte, for ingefær har en lang vækstsæson.
Hvornår forspirer jeg ingefær?
Januar/februar er det perfekte tidspunkt at forspire ingefær på. Det foregår indendørs på den varmeste vokseplads der overhovedet kan findes i huset. Hos mig er det ved siden af brændeovnen. Det er også her de søde kartofler gerne vil være, så allerede i januar er der rift om pladsen både rundt om og ovenpå brændeovnen.

“Hvad er varmt nok?” – det er ret varmt, gerne over 20 grader. Her ved siden af ovnen er der altid godt gang i spirende ingefær. Temperaturen veksler imellem 20 og 40 grader alt efter om der fyres eller ilden er brændt ud.
Heldigvis fortæller, i hvert fald de økologiske ingefær rhizomer (det hedder knoldene) os villigt, hvornår det er tid at forspire dem. De begynder at vise tegnene på ny vækst for enden af alle de små øjer eller udvoksninger der findes på ingefæren. Økologisk ingefær fra købmanden eller grønttorvet er således helt perfekt at anvende som opformeringsmateriale til en egen høst af ingefær. Det er den metode jeg har anvendt igennem alle de år jeg har dyrket ingefær, og så længe rhizomerne er økologiske er alt godt. Konventionelt dyrkede ingefær kan være sprøjtet med spirehæmmende midler der gør det sværere at få dem til at spire.

Planter ved selv, hvornår det er tid til at gro. Her ses en af knopperne på ingefærrhizomet på vej til at spire.
Forbered Ingefærhizomerne
For at få allermest ud af dine ingefærrhizomer er det en god idé at dele dem i mindre stykker. Hvert stykke skal gerne ha’ et øje, da det er derfra spiren kommer. Skær ingefæren i mindre stykker, og sørg for, at hvert stykke har mindst et øje.

TIP: de friske grønne skud fra ingefærplanterne kan anvendes i madlavningen præcis som du ville anvende citrongræs.
Nogle steder anbefales det, at de åbne ender tørrer et par dage inden plantning, andre steder at hele rhizomet blødes op i lunkent vand inden det plantes. Jeg har aldrig gjort nogle af delene. Jeg planter med det samme og uden opblødning. Alfa og omega er, at der er varmt nok, hvor knoldene stilles til spiring.
Plantning til forspiring
Jeg planter rhizomerne i lave bakker, fladt som man ville gøre det med Iris. Anvend gerne næringsrig jord, da ingefær er sultne planter. De er delvis dækket med jord efter vanding, og derefter holdes de fugtige men ikke drivvåde. Jo køligere en temperatur du forspirer ved, jo mindre bør du vande, da ingefær er tilbøjelig til at rådne, hvis de får det for vådt og koldt. Efter et par uger eller 3 vil du se lange tynde spirer bryde igennem jorden. Da plejer jeg at ompotte til en dybere potte med mere jord i. Jeg skiller dem forsigtigt ad, så én spiret klump plantes i hver potte. Flere hvis potten er stor. Det skal gerne være så planten komfortabelt kan vokse i potten indtil udplantning i drivhus engang i begyndelsen af juni.

Ingefær forspires i lave bakker
Forspiringsklima
En temperatur på over 20 grader og gerne imellem 25 og 30 grader er helt perfekt forspiringsmiljø for ingefær. Ingefær foretrækker også et fugtigt miljø. De bliver ganske tilfredse hvis de bliver tildelt en forstøvning med vand hver til hver anden dag, ligesom de også vil være ganske taknemmelige for ikke at blive vandet med iskoldt vand fra hanen, men foretrækker en lidt mere tempereret vanding.
Udplantning af ingefær
I begyndelsen af juni udplanter jeg mine ingefærplanter i drivhuset. De er på det tidspunkt blevet op til en meter høje, og de har nu brug for lidt mere plads at vokse på, så de kan danne nye rhizomer under jorden. Hvert år synes jeg, jeg planter ingefæren tættere og tættere. Nu er jeg nede på en planteafstand på 25 centimeter imellem hver plante i en veldrænet og næringsrig jord. Etablerer du rækker er 30 – 40 cm imellem hver række en fin afstand. Ingefær kan også dyrkes i krukke med næringsrig og veldrænende jord.

Hver individuelle plante sættes med ca 25 centimeters mellemrum. I løbet af sommeren skyder de med nye friske grønne skud efterhånden som ingefæren formerer sig under jorden.
Ingefær vil fortsat gerne vokse så varmt som muligt, men helst ikke udsættes for direkte sollys. Plantens blade tørrer hurtigt ud og ingefæren får simpelthen plantestress af direkte sol. De største og sundeste rhizomer får man derfor typisk ved at finde den luneste vokseplads i haven eller drivhuset, med lidt flimrende skygge – en krukkevækst eller en tomatplante er fine makkere på den sydvendte side af dit ingefærbed.

Ingefær vokser i skyggen af tomater og physalis. Her trives de rigtig godt i et fugtigt og lunt miljø uden direkte sollys. (foto: Mette Krull More)
Høst af ingefær
I august og september kan du godt begynde at kigge under jorden og høste hvad du skal bruge i køkkenet. Hvis du tager de yderste rhizomer og i øvrigt ikke forstyrrer planten vækst, vil den fortsætte med at danne mere ingefær, indtil hele planten høstes i oktober.
Jeg høster gerne i begyndelsen af oktober. Her begynder nætterne af blive kølige, og kvaliteten af knoldene bliver ikke bedre af at lade dem blive i jorden hele oktober og slet ikke ind i november. Det handler om at få så meget vækst ud af planterne i den periode, hvor det er varmt nok til at de vokser optimalt, og derefter få ingefæren høstet inden kvaliteten forringes af nedkølet jord kombineret med for rigeligt vand.

Når ingefærknoldene høstes i begyndelsen af oktober, har de stadig den fine lysegule farve, der fortæller os at ingefæren er helt frisk og bliver høstet på et rigtig godt tidspunkt, hvor den er rigest på de nærings- og smagsstoffer vi så gerne vil have glæde af i vores madlavning (Foto: Mette Krull More)
Opbevaring til selvforsyning
Jeg foretrækker at opbevare den friskhøstede ingefær i fryseren, hvis jeg har flere, end der kan nås at spise frisk. Jeg skyller ingefærrhizomerne grundigt, så al jord er væk, og derefter løsfryser jeg det hele i én pose. Når jeg skal bruge ingefær i madlavningen eller til smoothies tager jeg et stykke op og river det imens det stadig er frossent. Det jeg ikke anvender lægger jeg tilbage igen. Til smoothies er det endnu nemmere. Der putter jeg blot et helt frossent stykke ned i blenderen sammen med de resterende ingredienser og blender det, som det er.
Hvor meget skal jeg bruge til selvforsyning
Det kommer selvfølgelig helt an på, hvor meget ingefær I spiser i Jeres familie. Jeg vil sige, hvis du tror du har forspiret nok, så forspir gerne lidt mere. Min erfaring er, at der aldrig er ingefær til overs i fryseren, når det er tid at bringe den nye høst ind. Har man det, skal det nok blive spist. Denne sommer får mit eget drivhus en udvidelse – sit helt eget ingefær og sødkartoffel-bed.
Hvad kræver planterne mht lys og varme indtil du planter ud i drivhus ? Må de fx stå i et syd eller vestvendt vindue, eller er der for meget sol ?
Hej Helle
Jeg har mine planter stående ret mørkt ved siden af brændrovnen. Min erfaring er, at deres behov for varme er større end for lys. Du kan prøve at sætte dem i et sydvendt vindue. Du vil se bladene tørre ud og blive brune i spidserne, hvis det er for meget for dem.
Kan man mon sætte ingefærplanterne i en kapillærkasse i drivhuset?
Hej Christina
Jeg har ingen erfaringer med dyrkning af ingefær i kappilærkasser. Prøv det vil jeg sige – og vær obs på at planterne i kappilærkasser er meget fugtige hele tiden. Det nyder ingefær, så længe det er varmt, men når det bliver køligere og tiden nærmer sig de skal op, ville jeg være ekstra obs på, at rhizomerne ikke rådner. Også Obs på gødning, da ingefær er sultne planter 👍 Spændende – lad mig endelig vide hvilke erfaringer du gør dig 👌😀
Jeg plantede nogle rødder i en potte sidste år, som jeg havde i kælderen og så glemte…… pludselig i foråret begyndte de så at spire igen, så jeg begyndte at vande dem…… Så mit spørgsmål er, kan man lade dem stå år efter år uden at høste, eller er de ikke spiselige?
Hej Hanna
Du kan finst lade dem stå uden at høste dem, blot de står varmt ved stuetemperatur. De tåler ikke frost eller vedvarende kølige temperaturer (under 10 grader).
DBH Yen
Hej Yen
Tak for dit fine opslag. Jeg er nysgerrig på hvordan jeg opbevarer en knold der er høster, indtil den skal såes igen til jan/februar?
Hej Carina
Du må prøve dig lidt frem. De skal jo tørre op med en tyk skræl på. Du må lægge dem lunt og tørt er mit bud. Jeg spiser mine friske og plejer at lægge nye økoknolde, der er købt.
Jeg har lige plantet ingefær i en lille kasse for første gang 🤞🏻 Når du høster dem om efteråret, skærer du så bare stænglerne af? Og kan stænglerne bruges til ex madlavning eller andet?
Hej Ulrikke
Stænglerne kan høstes på ethvert tidspunkt, og selve knoldene høstes i efteråret. Stænglerne kan anvendes ligesom ctrongræs.