Vinterdyrkning er både nemt og sjovt, når man ved, hvordan man skal gribe sin dyrkning an, for at få succes med sit forehavende. Det lader sig sagtens gøre i det danske klima, både på friland og i uopvarmet drivhus. Endnu bedre er det, hvis man er rustet med en grundlæggende viden om de værste faldgruber, der kan betyde forskellen på succes eller en lidt mere lunken hmmmm-oplevelse 🙄
🌱 Her er 4 tips til dig der gerne vil i gang med vinterdyrkning og sæsonforlængelse i din egen have.
Timing – kom ikke for sent i gang
Timing er altafgørende, hvis du har ønske om at høste andet end mikrogrønt, eller ingenting, fra drivhuset hen over vinteren.
Hvis du læser denne artikel i oktober, november eller december, er det ikke realistisk at forestille sig, du kan så grøntsager udendørs eller i uopvarmet drivhus, der kan give høst i løbet af vinteren. Der er simpelthen hverken nok lys eller varme til at understøtte spiring og vækst af grøntsagsfrø i det sene efterår og vinter. Til gengæld er der heldigvis en tidlig forårshøst at hente ved de såninger der kan foretages direkte i drivhuset i efteråret.
De ganske få ting jeg sår direkte om efteråret er således alle sået med henblik på en tidligere høst det kommende forår/forsommer – dette gælder for eksempel for gulerødder, koriander, spinat og hestebønner – de vil lige nå at stikke næsen op ad jorden inden væksten standser i december. I januar/februar genoptager de herefter væksten og der er en vidunderlig tidlig høst at se frem til i det kommende forår.
Hvis du i oktober, november og december gerne vil ‘så noget’ for at få en dejlig vinterhøst, brug da hellere dit krudt på at så noget mikrogrønt i vinduet, gendyrk eller lav nogle spændende forspiringer indendørs, der kan få en god start i vindueskarmen og flyttes ud i drivhuset senere på vinteren og give en tidlig høst i marts-maj.
Prøv også at forspire nogle af de sareptasenneper og andre begyndersorter jeg nævner nedenfor, i januar, men gør det indenfor, med vækstlys, hvis du vil kunne høste i marts/april fra det uopvarmede drivhus eller friland i april/maj. Hvis du er forbeholden overfor at anvende vækstlys til forspiring indendørs, så har du det ligesom jeg havde det i mange år. Det var indtil jeg regnede på det, og erfarede, hvor mange grøntsager af prima kvalitet, jeg rent faktisk høster med et meget lille in-put (læs artiklen om vækstlys her).
Forspiring af spidskål, glaskål og broccoli til overvintring og tidlig forårshøst er også gode bud på afgrøder, der giver mening at forspire i efterårsmånederne, og de kan forspires udendørs i september uden brug af vækstlys.
Forspiring til vinterdyrkning
Hvis man vil ha’ succes med sine vintergrøntsager, er det en god idé at forspire i stedet for at så frøene direkte. Hvorfor nu det? Det er der flere årsager til.
De grøntsager, der klarer sig godt i Danmark om vinteren er grøntsager, der trives bedst under kølige forhold, eller er kuldetolerante. Det rette såtidspunkt for vintergrøntsager som spidskål, savoykål, glaskål og broccoli til vinterdyrkning er midt på sommeren, hvor det typisk er allervarmest. Sås de kuldetolerante kål direkte på friland eller i drivhus om sommeren, er risikoen for at de løber i stok uendelig stor. Ligeså stor kan skuffelsen skuffelsen være, når man har brugt mange penge på frø og glædet sig til en rigelig vinterhøst, og alting blomstrer i stedet for at blive til de store grøntsager man havde drømt om.
Forspires samme grøntsag, kan man langt bedre give spiren de rette betingelser for optimal vækst. Man kan beskytte sin forspiring imod skadedyr. Man kan vande regelmæssigt ved tørke, placere småspirerne køligt og i halvskygge og i det hele taget reducere plantestress. Plantestress er nemlig det, der forårsager stokløbning hos småspirer, der står alt for tæt, varmt, ubeskyttet og tørt i et sommerlunt drivhus, eller på friland, hvor man måske ikke kommer forbi så tit. Samtidig sparer man på frøforbruget ved forspiring, fordi man kun sår den mængde, man skal bruge og ikke hiver en masse spirer op ved tynding.
Sortsvalg til vinterdyrkning
Valg af sorter er helt afgørende for succes med vinterdyrkning. Heldigvis er udvalget af spændende sorter der egner sig til vinterdyrkning nærmest eksploderet i den tid, hvor jeg har helårsdyrket. Hvor jeg for 10 år siden var henvist til at modtage frø fra mine gode venner på den anden side af atlanten og i England er der nu virkelig en flot variation af frø at vælge imellem lige her i Europa, og planlægningen af årets vinterdyrkning er både sjovt og nemt.
Specielt indenfor asiatiske bladgrøntsager og salater er det muligt at få virkelig hårdføre sorter både i Danmark og indenfor Europas grænser. Når du kigger efter sorter til vinterdyrkning, er det en god ide at kigge på udviklingstiden og modstandsdygtighed overfor temperatursvingninger. Mange at de sorter vi typisk dyrker med succes i det tidlige forår, vil også være sorter, der er gode til vinterdyrkning
Her er nogle af de sorter jeg dyrker igen og igen:
- Spidskål – April, Erstling, Greyhound, Caraflex,
- Broccoli – Marathon, Calabrese Early, Rasmus
- Spinat – Winter Giant, Palco, Matador, America
- Salat – Winter Density, Marvel of 4 seasons, Winter Gem, Trocadero, Rød Grenoble, Canasta, Dubya Dabble,
- Pak choi – Joi Choi og Arax
- Sareptasenneper – Green in Snow, Red Giant, Wasabino, Komatsuma
- Koriander – ‘America Long Standing’ og ‘Calypso’
Gode og nemme begyndergrøntsager til vinterdyrkning er: rucola, sareptasennep, spinat, tatsoi, Joi Choi, grønne hvidløg og hestebønner. Timinger og dyrkningsvejledninger finder du i ‘Dyrk grøntsager året rundt’ – såkalenderen og månedsafsnittene.
Frø til vinterdyrkning
Hvor finder man så alle de spændende forskellige frø, der egner sig til vinterdyrkning herhjemme i Danmark. Heldigvis er markedet som nævnt blevet meget større i Europa og især ét frøfirma skiller sig i min optik væsentligt ud fra alle andre.
I USA har de Baker Creek Seed Compagny (kender du det ikke så tag et kig selvom du ikke kan købe frø derfra direkte – www.rareseeds.com.) Her i Norden har vi Impecta. Ingen frø sælges fra Impecta, uden at de har været prøvedyrket i mindst 2 sæsoner på gården i Julita i Sörmland. Virksomheden er grundlagt i det samme år som jeg er født – så en vis erfaing må man sige de har – du må selv lave lidt research på Impectas hjemmeside, hvis du er nysgerrig på, præcis hvor mange år jeg og Impecta har på bagen 🙈 😊
Impecta har endvidere hen over de sidste 10 år fulgt nøje med i udviklingen og trends indenfor både blomsterfrø og afgrøder, der egner sig til vinterdyrkning, og således har de ikke bare et kæmpemæssigt lækkert og varieret udvalg, men også rigtig mange af de sorter, der allerede har været dyrket i min have de seneste 10 år, og som jeg derfor kender og glæder mig over endelig kan købes i Europa.
Også Merakiseeds, Kaalbazaren, Katrines Have, Gartnerbutikken (som fører Bingenheimer Saaguts frø) er frøfirmaer jeg handler ved regelmæssigt.
Jeg håber du med denn lille mini-guide har fået endnu mere mod på at dyrke flere grøntsager i din egen eller din nabos have, hvis ikke du har en selv. Gå endelig på opdagelse i alle de andre artikler, du finder her på Yens Have hvor du også finder link til ‘Dyrk grøntsager året rundt’ , samt kurser og foredrag.
Denne artikel indeholder REKLAME
Hvilken slags vækstlys vil du anbefale til ferskentræ og japansk ananas (dem med gult bær i “papir”), som skal stå i et skur uden naturlig lys?
Hej Elisabeth
Det vil være noget af det mere kraftige lys, der også tåler at være udendørs. Jeg vil anbefale dig at tale med Bjarne fra Bjranes frø. Han har stor erfaring med overvintring af eksotiske planter og bruger og sælger vækstlys til formålet.
DBH Yen
Tak for en super gennemgang.
Bruger du ikke dobbelt neddækning, altså et ekstra stykke plast på indvendig side?
mvh
Bent
Hej Bent, tak for din tilbagemelding. Dobbelt neddækning – jeg ved der er nogle, specielt i USA og Canada, der gør det på tunnelvæksthusets inderside og på den måde opnår en reduceret udstråling af varme fra væksthuset. De grøntsager jeg dyrker klarer kulden, så jeg vil ikke bekoste et ekstra lag plast, plus udgifter til blæser, der blæser luft ind imellem de 2 lag plast. Lokalt på bedene er det ikke en forden med et ekstra lag plast fordi det er for sårbart, hvis jeg glemmer at få det af eller lufte ud i enderne. Har du gjort gode erfaringer med neddækning med plast?