Det er på ingen måde sjovt at se alle sine kål og salaten udraderet i løbet af en nat, fordi snegle i stort antal har fortæret de nyudplantede kål og salatplanter. Derfor har nummer ét spørgsmål i min indbakke de sidste 14 dage været, hvad gør du imod snegle?

Der findes heldigvis både langsigtede og kortsigtede strategier til, at nedjustere sneglenes antal med naturlige løsninger.

I denne artikel finder du både de konkrete langsigtede og kortsigtede strategier, jeg i dag anvender i min have, så havens bestand af snegle ikke bliver så stor, at de udgør et problem for vores afgrøder.

Sneglene hænger ud i køkkenhaverne efter et langt vådt forår, hvor der har været optimale betingelser for opformeringen af alle slags snegle – iberiske skovsnegle, voldsnegle, agersnegle…Det kan virke overvældende og nedslående, når man drømmer om at høste lækre fejlfri grøntsager fra en frodig køkkenhave

I min have er der alle slags snegle (pånær voldsneglen, den er ikke kommet til Gudme endnu🤞 ), men der er ikke så mange, at jeg ikke kan leve med dem. Sådan har det dog ikke altid været. Da vi flyttede herud på Abild i de bløde bakker med skov og økologiske marker som nærmeste naboer, var der en kæmpemæssig bestand af især Iberiske skovsnegle.

Det var så slemt så de kravlede op i æbletræerne og spiste de umodne æbler, ligesom de også, fra tid til anden, fandt vej ind i stuen. De sad på ruderne og på murene og det virkede fuldstændig uoverskueligt at komme dem til livs.

Igennem de år vi har drevet selvforsyningshaven her på Abild, har vi (eller nærmere haven) alligevel fundet en rimelig balance, hvor sneglebestanden er på et niveau, hvor jeg kan se en snegl, konstatere den er der, og gå videre i mine gøremål – noget der ville have været utænkeligt for 12 år siden, da haven dengang nærmest føltes som en stor slimet sneglemotorvej.

Det har taget nogle år og en god del is i maven fra tid til anden at komme dertil. Mellemregningerne kan du læse mere om i ‘Dyrk grøntsager året rundt‘, hvor jeg  har skrevet et kapitel om biodiversitet og hvordan skadedyr egentlig bare er dyr – dyr der i en periode er for mange af.

Det er først den dag, der ikke findes snegle i vores haver, vi virkelig bør blive bekymrede. Haver uden snegle vil også være haver uden pindsvin, skolopendere, tudser og fugle – uden fuglesang og frøernes kvækken – en have uden snegle, vil være et fattigere og mindre robust økosystem, end haver med snegle og alle de andre dyr i fødekøden.

Jorddække

Den allervigtigste, mest effektive og allermest kontraintuitive strategi, jeg bruger i min have til håndtering af sneglebestanden er jorddække.

Jorddækket er et helt afgørende element i at opnå et balanceret økosystem, hvor andre dyr i fødekæden arbejder for mig i haven.

Håndteringen af sneglebestanden starter allerede i efteråret, hvor jeg jorddækker alle ledige bede med organisk materiale og dernæst planteskoledug eller sort plastik. Når jeg jorddækker i køkkenhaven, lægger sneglene deres æg under jorddækket.

Særlig de ’kunstige’ jorddækker som plastik eller planteskoledug er eminente til at tiltrække sneglene, da disse typer af jorddække holder ekstra godt på fugtigheden. Her kan jeg fra medio september og fremefter finde både snegle og snegleæg på jordoverfladen lige under jorddækket.

Jeg fjerner hverken æg eller snegle i efteråret. Det klarer de andre dyr i fødekæden, for hvem snegle og deres æg er føde – tudser, skolopendere, pindsvin og fugle – alle de dyr bor også i haven, netop fordi der er masser af snegle, og alle mulige andre dyr i øvrigt.

I køkkenhaven har vi pindsvin, der går i vinterhi under jorddækket, og når foråret kommer, bliver de fleste af de snegle, der måtte være tilbage under dækket fortæret af enten pindsvin eller de sultne og hurtige skolopendere.

Klargøring af bede i det tidlige forår indbefatter at vente 5-10 minutter efter jorddækket er fjernet. Hvis der skulle være levende snegle tilbage nedenunder, begynder de at vandre ovenpå jorden, hvorefter det er nemt at samle dem sammen og bedet er klar til udplantning af 1. rotation af afgrøder.

I foråret fortsætter jeg med at jorddække under de nyudplantede grøntsager, nu med organisk materiale (se artikel om jorddække her). På den måde sikrer jeg, der stadig er et mikroklima, hvor alle rovdyrene er til stede sammen med sneglene. Det organiske materiale sikrer ikke bare mørke og fugtighed, det fungerer også som føde for sneglene, der som udgangspunkt ikke spiser spillevende og sunde planter.

Det hører til sjældenhederne at jeg møder en fuldvoksen skovsnegl i køkkenhaven. Typisk er det i bedene der grænser op til marken, hvor sneglene findes. Snegle er her en vigtig del af fødekæden, både som føde for andre dyr (æg såvel som snegle i varierende størrelse) og som naturens skraldemænd.

I år, hvor foråret har været så vådt har det fungeret rigtig godt at anvende tørt græsafklip som jorddække imellem afgrøderne. Under græsset har fugten skabt et rigtig godt og fugtigt mikroklima, og afgrøderne der vokser i jorddække, har været markant mindre præget af snegleskade end afgrøder uden,, eller med mindre jorddække.

Udplant store og robuste planter

Hvis sneglene ikke spiser spillevende planter – hvad er så modsætningen?

Det er planter, der af den ene eller den anden årsag ikke rigtig har det godt. Det er som oftest de svageste planter i ’flokken’, dem der udsættes for angreb fra dyr eller sygdomme. De lider måske af plantestress i forvejen, måske har de været tørret ud i potterne for mange gange, eller de har stået i yderste række under plantelyset inde i varmen.

Når planter udsættes for stressfaktorer som tørke, sygdomme eller for lidt lys, kan de frigive organiske forbindelser, der også kaldes VOCs (volatile organic compounds), der både kan fungere som advarsler til andre planter i nærheden, men også kan tiltrække naturens skraldemænd som snegle og bænkebidere.

Jo større, sundere og mere robuste planter, man kan fremelske inden udplantning, jo bedre klarer de sig i haven sammen med sneglene.

En sund og robust salatplante er klar til udplantning. Hvis jeg observerer mange snegle i et område af haven, lader jeg gerne grøntsagerne til udplantning vokse sig lidt større på udplantningsbordet, imens jeg har tid til at få tyndet lidt ud i sneglebestanden

Ryk tidspunkt for udplantning

Jo tidligere og jo større planter du kan plante ud i køkkenhaven, jo større forspring har dine grøntsager til sneglene, der først for alvor bliver et problem i begyndelsen til midten af maj måned.

Sæsonforlængelse og tidlige udplantninger er noget af det, der gør min have allermest robust overfor de snegle, der måtte være tilbage efter at naturen har gået sin gang under jorddækkerne

Når jeg udplanter allerede i marts eller april under 2 lag fiberdug, giver det mig ikke bare mulighed for en tidligere høst af alle de kuldetolerante grøntsager som kål, spinat, salat, glaskål og ærter, det giver også grøntsagerne et forspring overfor sneglene, der først rigtig kommer i sving sidst i april.

Hvis du ikke har haft mulighed for at udplante så tidligt eller blot følger den tradtitionelle havesæson kan du med fordel holde lidt igen med udplantningen af for eksempel selleri, salat, kål og andre grøntsager indtil det værste snegletryk er overstået.

Hvis du har forspiret eller indkøbt forspirede udplantningsplanter, kan det godt svare sig, hvis du har plads og ressourcer til det, at ompotte planterne en ekstra gang, og lade dem vokse sig lidt større og sundere på et plantebord uden for sneglenes rækkevidde end at plante dem direkte ned i sneglebuffeten i højsæsonenen for sneglevandring.

Bed med broccoli, glaskål, majroe og salat udplantet i begyndelsen af april. Her var mange af bedene i køkkenhaven stadig dækket af planteskoledug, og de snegle der havde til huse herunder incl. de nyudklækkede snegle, blev derinde i det fugtige mørke, sammen med alle de andre dyr, der spiser små snegle og snegleæg.

Kig efter sneglene de rigtige steder

Mørkt og fugtigt – det er et godt gemmested for en snegl. Under jorddække eller oppe under en spirebakke med celleinddeling er det perfekte gemmested for snegle i alle størrelser. Jeg anvender spirebakkerne med celleinddeling som ‘sneglely’ hvis jeg synes det går for hårdt ud over salat og kål. En enkelt nat med en spirebakke imellem rækkerne udmønter sig som regel i en god sneglefangst den næste morgen.

Sneglene er naturens skraldemænd, der omsætter organisk materiale på samme vis som orme og bænkebidere. Her ses tydeligt hvad sneglene foretrækker, hvis de kan vælge.

Samleture i skumringen

Er der et helt overvældende antal af snegle i ens have, rækker alle de ovenstående løsninger slet ikke på den korte bane. På den korte bane er det særdeles effektivt at samle sneglene sammen. Det kan foregå enten på en aften- eller en morgentur.

Om aftenen kommer sneglene for alvor først frem og begynder at feste på salat og kål efter klokken 20. Jeg venter derfor venter gerne med min aftenrunde til klokken 20.30 – 21.00. Om morgenen er sneglene stadig i gang indtil duggen er tørret af solens stråler. Derefter skal de findes under jorddækket eller helt inde ved stokken under salatbladenes yderste blade

Hvad gør jeg så med de snegle jeg samler ind? Hvis jeg kan, så genhuser jeg sneglene i hegnet ind til vores marker eller i kirsebærlunden. Her bliver nogle af dem spist af pindsvin og andre vil formere sig og blive en del af fødekæden for de næste pindsvine- og tudsegenerationer her på matriklen.

Min oplevelse er, at især antallet af pindsvinefamilier, tudser og fugle er større end andrig før i haven, og at antallet af snegle i hele haven er på et lavere niveau end det har været i de 12 år vi har boet her, også i år, hvor fugt og regn har givet sneglene så gode betingelser.

Grønkål og salat står indtil videre frodigt og uden huller. Under jorddækket holder skolopenderne til og hjælper med at holde især agersneglebestanden nede. Jeg holder et vågent øje med tegn på om sneglene er i fremgang i køkkenhaven, men så længe grøntsagerne ser så fine ud, får økosystemet lov til at passe sig selv.