Book et foredrag
Nedenfor kan du se eksempler på foredrag med mig. Jeg skræddersyr også gerne oplæg præcis til din forening, kommune, virksomhed eller event.
Kontakt mig på mail: appleacresdk@gmail.com eller på telefon 40144829.
Eksempler på foredrag
Grøntsager året rundt
Drømmer du om at kunne høste friske økologiske grøntsager året rundt fra din egen have, altan eller drivhus. Få inspiration til selv at komme i gang med helårsdyrkning, når Yen Frydensberg Egebak fortæller om sit daglige arbejde med økologisk havebrug og bæredygtig dyrkning af friske, økologiske grøntsager året rundt.
Med smittende haveglæde giver Yen konkrete og enkle tips til, hvordan alle kan komme i gang med at dyrke deres egne grøntsager året rundt, uanset havens størrelse, om du er nybegynder eller erfaren – Alle kan være med.
Vinterdyrkning og sæsonforlængelse
Foredraget for dem der gerne vil dykke helt ned i sorter, ydersæsonernes særlige forhold, mikroklimaer, plantemetoder, håndtering af skadedyr og naturlig næringstilførsel for optimering af udbytte. Yen går helt i detaljer med hvad, hvor, hvordan og hvornår?
Selvforsyning i den lille have
Du kan sagtens dyrke grøntsager til selvforsyning, også i den lille have. Få inspiration til at komme i gang med selvforsyning, når Yen giver eksempler på, hvordan man kan dyrke grøntsager til selvforsyning på ganske lidt plads og med få virkemidler. Små haver kan også rumme store selvforsyningseventyr.
Succes med tomatdyrkning – fra frø til høst
Hvad skal jeg gøde mine tomater med for at få størst mulig udbytte, og hvordan vælger jeg de sorter der passer til mig og min familie? Hør om Yens arbejde med udvælgelse af sorter, dyrkning, høst og konservering af tomaterne og få råd og tips til, hvordan du selv får det meste ud af din tomatdyrkning.
Varmekrævende afgrøder
Drømmer du også om solvarme meloner og ingefær af egen avl, eller kunne du bare godt tænke dig at få mere ud af dit drivhus i sommersæsonen? I drivhusene på Abild dyrkes der udover tomater og peberfrugter også rigtig mange andre spændende og eksotiske varmekrævende vækster. Få inspiration til nye afgrøder og sorter du selv kan få succes med i dit eget drivhus, når Yen deler sine erfaringer og giver dyrkningstips til varmekrævende afgrøder i drivhus.
Selvforsyning i praksis – hvordan konserveres alle de dejlige afgrøder?
Hvad gør du, når du står overfor en overflod af grøntsager og frugter? I en travl hverdag har man brug for nemme, appetitlige og hurtige metoder til tilberedning og konservering af høsten. Yen gennemgår selvforsynerens værktøjskasse med forskellige metoder til lagring, konservering og tilberedning af afgrøderne, og hun formidler det hele med afsæt i sine egne erfaringer og foretrukne metoder. Her er masser af anvendelige tips at hente, også hvis du slet ikke har en have, men bare er optaget af at mindske madspild og optimere på hverdagens ressourcer.
Kommende begivenheder
Kursus Vinterdyrkning og sæsonforlængelse
25. jan 2025
Yens Have
Kursus Vinterdyrkning og Sæsonforlængelse
26. jan 2025
Yens Have